Havnegalleriet
Galleriet/atelier er beliggende på havnen hvor vore 2 dejlige færger bringer gæster fra hele verden til og fra Læsø.

Som kunstner har jeg udvalgt dette galleri/atelier på havnen som den bedste beliggenhed overhovedet for mit kunstneriske virke og så er dette galleri på første sal i de røde servicebygninger for sejlerfolket faktisk mit atelier, som om sommeren er åbent ca. 2 måneder om året.

Gæster er altid velkommen på ateliet hele året, men prøv at kontakte mig først, da jeg rejser en del og arbejder ude i verden om vinteren.

Vi har den glæde at TV Nord sammen med Læsøfolket arrangere dejlige koncerter med Læsø musikere og andre kendte og det giver en helt speciel stemning som er sjælden at finde nu om stunder.
Læsø er en uspoleret Ø midt i Kattegat med en sjælden natur – rene strande, en 18 huls golfbane ved vandet og et særligt lys.
For sejlerfolket må jeg sige at Vesterø Havn er værd at gæste. Havnen er som i gamle dage- dejlige service bygninger med bade – vaskeri- Bagerens Cafe og en dejlig restaurant "Delikaten" osv.

Jeg kan kun sige velkommen til Læsø – til Galleri Anne Julie og til mit nye galleri på nettet – det er jo helt fantastisk at leve i en tid, hvor man kan åbne et Galleri Anne Julie for hele verden. Livet er så spændende – så man har dårligt råd til at bruge tid på søvn.

Velkommen på Galleri Anne Julie International

”Livet er hvad du gør det til”


English version will follow...
Galleri ”Himmel på jord”
Ca. 3 km fra havnen ude i naturen – tæt ved en af Danmarks ældeste og smukkeste kirker, finder man galleri Anne Julie på en gamle bondegård.

Galleriet har jeg lavet i den gamle grisestald. Her er rigtigt bondeland med masser af træer – åbne vidder – en himmel så smuk og skiftende, så man tror det næppe.
Jeg har valgt at male gulvet i galleriet som himlen og derfor kalder vi dette galleri ”Himmel på jord”.
Dette galleri er åbent ca. 4 måneder om året. Jeg har en stor udstilling hver sommer som åbner hvert år d. 23.6. kl. 22.00 med musik ved Pia Dahl.

Udstillingen 2003 hedder ” Læsø et eventyr” Malerier fra denne udstilling kan man købe på nettet hos "Galleri Anne Julie International". Jeg vil forsøge at gøre det net galleri så levende som muligt, med dagens budskab fra Galleri Anne Julie til alle jer derude:

”Husk! At så blomster i dit fodspor”

Anne Julie

Click here to view a 360° panorama from the gallery...